Logo

Graviditet

Graviditet er en stor omvæltning for kroppen.

De fleste kvinder vil opleve gener i løbet af en graviditet. Gener, der er helt normale, men som kan lindres og behandles, så du får mere trivsel og overskud i din graviditet. 

Hos Klinik Grobund tilbyder støtte og behandling mod nogle
af de mest almindelige graviditetsgener, herunder:

  • Kvalme og opkast
  • Træthed
  • Hovedpine og svimmelhed
  • Ligamentsmerter
  • Iskias, bækken- og lændesmerter
  • Uro og kramper i ben
  • Ødemer (væskeophobning)
  • Spændinger i ryg
    og overkrop
  • Sovende fingre/
    karpaltunnelsyndrom
  • Generel uro og anspændthed

Hvordan kan du få hjælp?

Gravidmassage

Forkæl dig selv eller en kommende mor med en afslappende gravidmassage. Massagen kan være en kærkommen pause, hvor du som gravid får løsnet op for spændinger, der helt naturligt opstår i en krop der skaber og bærer et barn. Gravidmassagen foregår på en specieldesignet briks med plads til både mave og barm, som gør det komfortabelt for dig også at ligge på maven under massagen. Massagen kan også gives som gavekort, der kan købes online her.

Oxytocinmassage

Oxytocinmassage er velvære til både dig og din baby, da dine formoner overføres via navlestrengen, og kan derfor bruges som en tiltrængt pause til jer begge. Massagen er blid og rolig, og gives på hele kroppen. Der afsluttes med en dejlig ansigtsmassage. Oxytocinmassage kan gives i alle tre trimestre, men er særlig gavnlig i ugerne op til din termin. Oxytocinet har nemlig også en ve-stimulerende effekt på din krop, og aktiverer samtidig din mælkeproduktion.

Rebozomassage

Rebozomassage er en blid form for massage, der ved vuggende og rystende bevægelser kan lindre og afhjælpe graviditetsgener, optimere barnets position i bækkenet samt virke smertestillende og vestimulerende. Ønsker din partner nogle konkrete redskaber, der gør ham eller hende i stand til at hjælpe dig under graviditeten og fødslen, tilbyder jeg rebozoundervisning for par. Her får I nogle konkrete teknikker og øvelser med fokus på afspænding og udstrækning.

Vil du gå på et graviditetshold?

Akupunktur

Akupunktur påvirker immunsystemet ved at frigive smertelindrende stoffer lokalt, hvor nålen sidder, og centralt i hjernen. Desuden øger akupunktur blodcirkulationen og afspænder muskulaturen.

I en behandling vælges akupunkturpunkterne ud fra hvilken personspecifik ubalance, der skal behandles. Nålene aktiverer og afbalancerer kroppens energier.
Akupunktur er et blidt og naturligt redskab til behandling af gener under graviditeten.

Du kan få akupunktur til behandling af:

  • Kvalme
  • Karpaltunnelsyndrom
  • Ødemer
  • Hovedpine og migræne
  • Uro i benene og kramper
  • Gener og smerter i bækken-området
  • Modning og igangsætning af fødsel (kan kombineres med oxytocinmassage)

Har du allerede født?