Jordemoder
Tryg og nærværende jordemoderstøtte før og efter fødslen
Privat specialiserede jordemoderydelser med fokus på tryghed, nærvær og tid til dine spørgsmål – før og efter fødslen.
Mød Pernille Rasmussen, autoriseret jordemoder, som i den kommende periode er tilknyttet Klinik Grobund og tilbyder specialiserede jordemoderydelser med fokus på tryghed, nærvær og faglig støtte.
Hvordan kan du få hjælp?
Gravidkonsultation
45 min · 450 kr.
En tryg konsultation med tid til spørgsmål og individuel vejledning gennem graviditeten. Vi vurderer mors og barns trivsel, måler blodtryk og urinstix, laver udvendig undersøgelse og lytter til hjertelyden. Medbring gerne vandrejournal.
Fødselskonsultation
60 min · 599 kr.
Som gravidkonsultationen giver denne konsultation tid til spørgsmål og individuel vejledning, men med ekstra fokus på den forestående fødsel. Vi taler om forløb, veer, smertelindring og dine ønsker. Anbefales tæt på termin. Medbring gerne vandrejournal.
Hindeløsning (fra GA 40+0)
45 min · 450 kr.
En naturlig metode til at stimulere fødslens start ved at løsne fosterhinderne. Vi laver undersøgelse, lytter til hjertelyden og giver vejledning om forløbet efter. Der kan forekomme let blødning og plukkeveer. Medbring gerne vandrejournal.
Efterfødselskonsultation
60 min · 599 kr.
Tid og støtte efter fødslen til samtale om oplevelsen, amning og den første tid som familie. Konsultationen giver ro og vejledning, så I trygt kan finde jer til rette som ny familie. Kan foregå i klinikken eller hjemme (kørsel afregnes efter SKATs takst).
Mulighed for tilskud
Jordemoderydelserne i Klinik Grobund tilbydes som privat konsultation og har derfor ikke et offentligt ydernummer. Det betyder, at du ikke kan bruge en lægehenvisning til at få tilskud fra den offentlige sygesikring.
Hvis du har en privat sundhedsforsikring eller er medlem af Sygesikring Danmark, kan du ofte få dækket en del af omkostningerne til behandlinger. Vi anbefaler altid, at du kontakter dit forsikringsselskab eller Sygesikring Danmark, inden du booker en tid, så du er helt sikker på, hvad der kan dækkes, og hvor meget du kan få refunderet.
Aflysning
Ved sygdom eller uforudsete hændelser forbeholder Pernille Rasmussen sig retten til at aflyse en aftale. Du vil i så fald blive tilbudt en ny tid hurtigst muligt eller få refunderet dit beløb.
Afbud
Afbud til behandling skal ske senest 24 timer før din aftale. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar, da tiden er reserveret specifikt til dig og ikke kan nå at tilbydes en anden.