Efterfødselshold
Opbyg styrke og bevægelse og find balancen i din nye krop.
Hos Klinik Grobund tilbyder vi holdforløb af 6 gange til din efterfødselstid, som hjælper dig med at (gen)finde styrken, balancen og forbindelsen til din nye krop.
Hvad kan du tilmelde dig?
EfterfødselsYoga
Efterfødselsyoga er en blid babyvenlig yogapraksis, hvor der er plads til dig og din baby (fra 0-6 mdr). På holdet bliver du guidet til først og fremmest at bruge yogaen til at mærke din (nye) krop som mor.
Vi arbejder med grounding, vejrtrækning, regulering af nervesystemet og afspændende stræk.
EfterfødselsCross
EfterfødselsCross er for dig, der har kontrol over bækkenbund og kernemuskulatur og er klar til mere belastning. Træningen kombinerer styrke, kondition og funktionelle øvelser, der gradvist genopbygger styrke, stabilitet og udholdenhed efter graviditet – alt sammen under sikker og professionel vejledning af en fysioterapeut.
MomFit
For dig, der ønsker ugentlig træning sammen med andre kvinder efter graviditet, også selvom du er startet på arbejde. Træningen er crossfit-inspireret og tilpasset kroppen efter fødsel, med fokus på funktionelle øvelser, styrke, kondition og balance. Alle øvelser justeres, så de passer til dit fysiske udgangspunkt og kan nemt bruges hjemme.