Hos Klinik Grobund får du ro, specialiseret faglighed og nærvær i en af livets største forandringer.
Om mig
Mit navn er Henriette Jacobsen. Jeg er 27 år, autoriseret fysioterapeut og mor til tre dejlige piger.
Under min seneste graviditet og barsel voksede en drøm frem: at skabe et trygt og nærværende univers for gravide, mødre, fædre og deres babyer og børn. Et sted, hvor man bliver set, hørt og mødt af fagpersoner med specialiserede kompetencer. Jeg ønskede at skabe dét, jeg selv manglede i mit nærområde, da behovet var størst.
Jeg prioriterer løbende videreuddannelse og kurser, så jeg altid er opdateret på den nyeste viden og forskning – til gavn for dig og din familie.
Vores faciliteter
Hos Klinik Grobund har vi skabt rammer, der gør det nemt og trygt for både dig og din baby. Klinikken rummer behandlingsrum, en rummelig holdsal, et hyggeligt opholdsrum samt toilet- og badefaciliteter med alt, du har brug for til din baby.
I holdsalen finder du alt udstyr til både babytummel og mortræning, så du kan fokusere på nærvær, bevægelse og gode oplevelser sammen med dit barn.
Plads til dig og din baby
I vores opholdsrum er der skabt et trygt og roligt miljø, hvor du altid er velkommen til at slå dig ned. Tag en varm kop kaffe eller et glas vand, find en plads i sofaen og giv dig tid til en pause – alene eller i godt selskab.
Rummet er indrettet med hygge og hjemlighed for øje, og der er legetøj til børnene, så de kan udforske og lege, mens du får et pusterum. Her opstår der ofte små snakke og fællesskaber mellem forældre, som deler hverdagens glæder og udfordringer. Det er et sted, hvor man kan mærke, at man ikke står alene i forældreskabet.