Kejsersnit
Et kejsersnit er en stor operation for kroppen.
Efter et kejsersnit vil mange kvinder opleve forskellige gener som følge af indgrebet og helingsprocessen. Det er helt normalt – men generne skal tages alvorligt. Med den rette behandling kan du lindre ubehag, støtte kroppen i at hele og få mere trivsel og overskud i din nye rolle som mor.
Helingsprocessen er en tidskrævende rejse, som fortjener opmærksomhed
og kærlig behandling. Du kan opleve gener, som:
- Ømhed og smerter omkring arret
- Ømhed i de indre hudlag
- Nedsat følelse i arret
- Nedsat styrke i kernemusklerne
- Hævelse og ømhed omkring maven
- Besvær ved daglige bevægelser (som f.eks. at løfte baby)
- Spændinger i mave, lænd og bækken
- Bekymringer om, hvorvidt arret og de indre hudlag heler
som de skal
Hvordan kan du få hjælp?
Genoptræning
Få et specialiseret genoptræningsforløb, som er tilpasset og målrettet efterfødselskroppen og kejsersnitindgrebet. Alle øvelser er funktionelle og kan bruges i din hverdag. Desuden bliver du guidet i selvbehandling af dit arvæv og god ergonomi.
Arvævsbehandling
Jeg laver en grundig undersøgelse af dit ar – både det yderste hudlag og det dybereliggende væv. Derudover undersøger vi din krop for blandt andet asymmetri, stramhed og nedsat funktion, som kan stamme fra dit arvæv.
Akupunktur
Akupunktur er godt for dig som har født ved kejsersnit – både planlagt og akut. Akupunktur er godt mod smerter, uro og ømhed. Behandlingen målrettes netop dine belastninger og udfordringer, så du får den rette indsats.
Vil du gå til holdtræning?
Baby-tjek efter kejsersnit
Har du født ved kejsersnit, kan det være en god idé, at I får jeres baby tilset af en fagperson kort tid efter kejsersnittet, for at undersøge om jeres baby har evt. låsninger og spændinger, hvor behandling er relevant. Ved tjekket får I motorisk vejledning og evt. øvelser til at støtte jeres baby bedst muligt hjemme.